Melatonin er et hormon der har stor betydning for din søvn og dit helbred. Oftest kan nogle få ændringer i dine vaner og rutiner gøre en stor forkskel på hvor store mængder af hormonet din krop danner, og dermed også forbedre din søvn, stressniveau, helbred og døgnrytme.
Styret af lys
Hormonet findes både i mennesker, dyr og endda også i planter og mikrober. Hos mennesker dannes melatonin i koglekirtlen, der sidder i hjernen på den forreste del af hjernestammen. Produktionen af melatonin stiger når det bliver mørkt, og falder når vi udsættes for lys. Når mængden af hormonet er høj føler vi os trætte, og det er en af grundene til at vi bliver trætte om aftenen.
Umiddelbart er det jo smart nok at kroppen skruer op og ned for mealtoninproduktionen i takt med lyset. Problemet er bare, at vi i dag omgiver os med så meget kunstigt lys, at vores produktion af hormonet nemt bliver for lav i forhold til hvad vi er skabt til fra naturens side. For at gøre det hele meget værre er det især det kolde blålige lys som sænker dannelsen af melatonin. Det skyldes at dagslys fra solen også er blåligt, selvom vi ikke opfatter det som koldt or blåligt normalt. Det kunstige lys der minder mest om dagslys kommer fra skærme som TV, computere, telefoner, tablets og lignende apparater.
Det kan være svært at tro på at en smule tv-kiggeri eller arbejde foran laptoppen skulle være et problem, men forsøg viser at selv meget små mængder lys kan “vække” hjernen og dermed “slukke” produktionen af melationin. I nogle undersøgelser har forskere målt en reduktion i melatoninniveauet på op til en tredjedel, og selv de lysende tal fra clockradioen kan være nok til at forstyrre balancen og påvirke søvnkvaliteten.
Kompliceret system
Der er mange faktorer der påvirker vores søvn, og omvendt påvirker melatonin og søvn også en række andre hormoner og funktioner. Eksempelvis er der en sammenhæng mellem serotonin og melatonin. Serotonin er kroppens lykkehormon, og ligesom dannelsen af melatonin påvirkes serotoninproduktionen også af lys… bare omvendt. Det vil sige at når vi bliver udsat for dagslys danner vi mere serotonin. Når det bliver mørkt er serotoninen tilgengæld med til at øge produktionen af melatonin.
Cortisol er et andet hormon som også hænger sammen med vores melatoninballance. Cortisol kaldes ofte stress hormonet, og dannes ligesom serotonin om dagen når vi er vågne. Hvis vi danner for meget cortisol påvirker det melatoninproduktionen negativt, og omvendt kan for lavt melatoninniveau resultere i for højt cortisolniveau. Hvis vi er udsat for stress begynder der at gå kludder i balancen, vores søvnkvalitet bliver dårligere, og så kan man hurtigt ende i en ond spiral.
Melatonin og kræft
Melatonin er også et kraftig antioxidant, hvilket muligvis er en af grundene til hormonets positive virkning på kræft og kræftbehandling. Flere undersøgelser peger på en sammenhæng mellem lavt melatoninniveau og væksten af tumorer i for eksempel prostata, brystkirtlen og tyktarmen. Der er også undersøgelser tyder også på at Melatonin kan reducere bivirkningerne ved kemoterapi og samtidig øge kemoens virkning på kræftceller. Det kan du læse mere om her: http://videnskab.dk/krop-sundhed/melatonins-effekt-pa-kraeft-naesten-god-til-vaere-sand
Kræft er dog lang fra den eneste helbredsmæssige ting som melatonin har en positiv indflydelse på. Blandt andet kan nævnes stress, blodtryk, Alzheimer, knogleskørhed, depression, fedme, hjerteproblemer, immunforsvaret og mange andre ting som menes at blive positivt påvirket af melatonin og søvn. Kroppens genopbygning efter hård træning menes nemlig også at have gavn af hormonet. Det skyldes blandt andet de kraftige antioxidante effekter, og er også en af grundene til at elitesportsfolk tager deres søvn meget alvorligt.
Syntetisk melatonin som medicin
Melatonin kan også fåes som syntetisk hormon til medicinsk brug. Syntetisk Melatonin har størst effekt på Jetlag og på personer der har nået en alder hvor kroppens naturlige melatonin produktion er faldet. Det er dog ikke noget vidundermiddel der løser alle søvnproblemer. Det skyldes blandt andet at reguleringen af vores søvn, og de processer der finder sted i vores krop når vi sover er yderst komplicerede. Der er et hav af hormoner og signalstoffer hvis produktion og virkning er tæt forbundet med vores døgnrytme og søvn. Nogle mener at Syntetisk melatonin over tid kan nedsætte kroppen egen Melatonin produktion, så det er ikke noget man bare skal tage uden lægens anvisning.
Sådan får du mere melatonin
- Kom ud i dagslyset om dagen
- Undgå kunstige lyskilder om aftenen og natten.
- Absolut ingen TV eller smartphones i soveværelset
- Få nok søvn… hvilket for langt de fleste voksne betyder omkring 8 timer
- Gå ordenlig tid i seng. Mange oplever at vågne op igen efter 10-11 tiden om aftenen. Sørg for at gå i seng før det sker
- Blåt lys er det værste, så kan du ikke helt undgå lys om aftenen og natten så sørg i det mindste for at lyset er rødligt.